Hvor skal man bo i Málaga?

af Mark
0 kommentar

Málaga er en populær feriedestination hos danskerne, men mange vælger faktisk også at bosætte sig i Málaga. Det gælder ikke mindst for pensionister og unge der arbejder i de digitale brancher og call-centre.

Kombinationen af milde vintre, solrige somre og nogenlunde lave leveomkostninger har tiltrukket mange flyafgange fra både Jylland og København. På under 4 timer kan man flyve fra Kastrup til Malaga, og lufthavnen ligger endda meget tæt på centrum.

Hvornår skal man rejse til Málaga?

Málaga er et besøg værd året rundt, men sommerhalvåret giver den største chance for sol og varme. Og i modsætning til byer længere inde i landet, såsom Sevilla og Granada, er det ikke brandvarmt om sommeren. Typisk omkring de 30-32°C.

Vejret er i vinterhalvåret ligesom det danske september-vejr, bare med færre regnvejrsdage. Til gengæld kommer der meget regn, når det regner. Temperaturen ligger i den koldeste periode om dagen på de 13-17 grader og om natten på omkring 8 grader.

Kan de lokale tale engelsk?

I centrum af Málaga kan mange lokale godt snakke engelsk. Særligt i butikker, restauranter og andre steder hvor man er vant til turister. Men kommer du bare lidt ud fra turistområderne, må du overgive dig og prøve med det spansk, du lærte i folkeskolen, eller få hjælp fra en online ordbog.

Hvor skal man som førstegangsbesøgende bo i Málaga?

Málaga er en storby, men den er ikke ligesom København, Frankfurt eller Nice, hvor man har flere hyggelige byer i byen. I Málaga er der Centrum, hvor det hele sker, og så er der alt det uden for centrum.

Uanset om man er ung, gammel eller en familie, bør man finde et hotel eller en lejlighed i eller omkring Centrum så man er tæt på det hele.

Bo i Centrum: Hvis du vil bo på et lækkert 4-stjernet hotel tæt på shopping og havn/strand, bør du tjekke Molina Lario Hotel.

I den nordlige del af Centrum ligger La Merced, som også er et hyggeligt område med en masse restauranter. Her er man også i nærheden af de fleste attraktioner, såsom La Plaza de la Merced, som er Picassos barndomshjem, Teatro Cervantes der er byens teater, og fæstningsværket, Alcazaba. Modsat er man et godt stykke fra stranden, men stadig inden for rimelig gåafstand.

Bo i La Merced: Hvis du vil bo i en lejlighed kan du tjekke Homeart Appartments Málaga, som har 10 lejligheder med køkken og separat spiseområde – perfekt hvis i er en familie afsted.

Hvis man er til strandferie

I det historiske Centrum er man tæt på alle restauranterne, butikkerne og de fleste seværdigheder. Men hvis man vil på stranden hver dag kan man til fordel vælge La Malagueta, som er en lille bydel omringet af stranden mod Sydøst, havnen mod Vest og den store attraktion, Gibralfaro, mod Nord. Med den centrele placering er Malagueta ikke det billigste sted at finde en lejlighed eller hotel.

Bo i La Malagueta: Hvis du har budgettet, så gå all-in og book det 5-stjernede luksushotel Gran Hotel Miramar GL.

Til gengæld kan man rykke 5 km østpå til El Palo, og få den klassiske Costa Del Sol oplevelse med strand til billige penge. Til gengæld går man også på kompromis med de kulturelle oplevelser, og man skal med bus for at komme ind til det charmerende Málaga Centrum.

Grønne områder i Málaga

Hvis du rejser med små børn, vil du sikkert gerne have adgang til nogle legepladser og grønne områder, hvor du kan lade ungerne rende rundt, mens du selv slapper af i skyggen. Desværre er der ikke mange parker i byen, så det er vigtigt at bosætte sig i nærheden af dem der er.

Lige uden for Centrum ved den sydlige strand ligger Parque de Huelin, hvor der er en sø med springvand, utallige palmer og legepladser til børnene. I bydelen Huelin er der supermarkeder og restauranter, men igen er der ikke den charme, som man finder i centrum.

Hvis man bor i Centrum, kommer man tit til at gå gennem Parque de Málaga, som er en lang og smal bypark. Her er der ikke meget at komme efter for børnefamilier, men man får et dejligt afbræk fra den bagene sol.

Transport i Malaga

Det er nemt at komme rundt i Málaga. Da det er en mindre storby, kan den nemt ses til fods, el-løbehjul eller cykel, som kan lejes flere steder i byen. Skal du afdække en større distance, er der gode muligheder med offentlig transport (bus, tog, metro), eller med taxa/Uber som er forholdsvis billig.

Relaterede artikler

Skriv en kommentar

Dette website bruger cookies til at analysere trafikken på sitet. Alle ip-adresser er gjort anonyme. Godkend Læs mere

Privacy & Cookies Policy