Hvor skal man bo i London?

af Jeppe Hansen
0 kommentar
0
(0)

London er kæmpestor, og bor man tæt på en undergrundsstation, så er det til at komme frem og tilbage. Men hvis man ikke vil bruge alt for lang tid på transport, bør du holde dig inden for zone 1 og tæt på en undergrundsstation. Så kan det ikke gå galt. Dermed vil du være forholdsvis tæt på de fleste store attraktioner og opholde dig i områder med masser af byliv.

Mine erfaringer med London

London er en dyr by at bo i, og hotellerne tager ved i de populære områder. Jeg skrev engang under på en kontrakt med et firma i Gatwick syd for London, og de efterfølgende snakke med HR lærte mig på den hårde måde, at enten bor man dyrt og centralt, eller også bor man billigere længere væk og bruger så pengene og tiden på transport. Derfor er det ikke ligegyldigt hvor man slår sig ned.

Artiklen er baseret på nogle måneders ophold i London, hvilket på ingen måde gør en til ekspert, men i hvert fald har jeg kradset nok i overfladen til at pege nogle områder ud der er oplagte for førstegangsbesøgende.

Jeg har selv boet i Pimlico, Kensington, Paddington, Harlesden og nær Sct. Pauls Cathedral. 

Hvis pengepungen tillader det, så er Westminster og West End begge populære områder og et foretrukket sted at bo for turister. Begge er tæt på de store attraktioner og sidstnævnte er et mekka med teatre, natteliv, restauranter og shopping.

Støt os ved at bruge de annoncerede links til Hotels.com.

Regent Street i West End

Min personlige erfaring er, at man kan bo godt og lidt billigere i Paddington og Kensington. I Kensington finder du rigtig gode spisesteder og flere af de kendte museer. Man vil stadig være tæt på de store attraktioner og have fin adgang til offentlig transport.

Hvis man er ung og vil være et trendy sted, så er Shorditch et populært område, og vil man opleve det uperfekte London, så kan man søge mod Camden. Dog er man så længere væk fra de fleste attraktioner.

Sådan kommer du til og fra London

Der er mange lufthavne i og omkring London: Stansted, Luton, Gatwick er alle uden for London. London City og Heaththrow er i London.

Der går tog fra lufthavnene ind til byen eller bus. Førstnævnte er dyrere men også hurtigere, især hvis man rammer myldretiden. Langt de fleste vil skulle skifte fra toget over til underground (metroen) for at komme videre til hotellet.

Heathrow Airport

Direkte togforbindelser

Kræver dog fra de fleste lufthavne at man køber togbillet. Gerne i god tid og med en open-return så sparer man en del

  • Fra Gatwick til Victoria Station (Mellem Belgravia og Westminister)
  • Fra Stansted til Liverpool Street Station (Finsbury)
  • Fra Luton til St Pancras (Campden) eller Farringdon eller Blackfriars
  • Fra Heathrow til Paddington
  • Fra London City til Canning Town og så videre derfra med underground.

Hvad synes du om vores indlæg?

Klik på en stjerne for at bedømme.

Gennemsnitlig bedømmelse 0 / 5. Antal stemmer: 0

Ingen stemmer endnu. Bliv den første til at anmelde vores indlæg.

Relaterede artikler

Skriv en kommentar

Dette website bruger cookies til at analysere trafikken på sitet. Alle ip-adresser er gjort anonyme. Godkend Læs mere

Privacy & Cookies Policy